Ejerskabsmodeller
Et energifællesskab kan organiseres på flere måder. De mest udbredte er andelsselskabet og laug-modellen. Fælles for dem er, at de bygger på lokalt ejerskab og demokratisk indflydelse.
Download kortet som pdf fil klik her.
Andelsselskabet
Et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) ejes af andelshaverne, som både er forbrugere og medejere. Alle har som udgangspunkt én stemme, uanset økonomisk bidrag, og ingen hæfter personligt for selskabets gæld. Eventuelle overskud bliver i fællesskabet og benyttes til at sænke elprisen for medlemmerne, eller andre lokale formål.
I et energifællesskab fungerer A.M.B.A.-modellen som den driftsmæssige ramme. Her kan fællesskabet stå for både produktion, forbrug og afregning på vegne af medlemmerne. Dette gøres for eksempel ved at balancere lokalelproduktionen fra sol og vind med forbrug til varmepumper og elbiler. På den måde udnyttes energien smartere, det månedlige elforbrug mindskes og elnettet belastes mindre.
A.M.B.A.-modellen er udbredt i danske energifællesskaber, da den giver borgerne reel indflydelse på driften.
Laug-modellen
Et laug minder om et andelsselskab, men er mere enkelt opbygget og knyttet til et konkret energianlæg, som typisk er en vindmølle eller et solcelleanlæg. Her køber borgere og lokale aktører andele i energianlægget og får del i det økonomiske udbytte fra elproduktionen.
Laug-modellen har ingen driftsmæssig funktion i forhold til medlemmernes eget energiforbrug, men står som ejer af anlægget og sælger den producerede strøm til elnettet.
Indtægterne fra salget af el dækker udgifterne til drift og vedligeholdelse, mens overskuddet fordeles blandt andelshaverne.
Fordelen ved laug-modellen er enkeltheden. Den kræver lavere administration og giver mulighed for bred lokal deltagelse. Samtidig kan modellen fungere som et første skridt mod et A.M.B.A., hvis der på sigt ønskes at koble lokal produktion og forbrug tættere sammen.